IT landskab og skolen

Fremtidens IT landskab:

Når vi taler om brugen af teknologi beskrives børn og unge ofte som ”digitalt indfødte”. Udtrykket dækker over det faktum, at børn og unge i dag ikke kender til en virkelighed uden digital teknologi og at de bruger teknologien uden at tænke over at det er teknologi[1]. På den baggrund kan man sige at eleverne møder i skolen med stærke IT- kompetencer. Samtidig har de fleste tasken fuld af den nyeste teknologi. Bærbare PCere, avancerede mobiltelefoner er ”standardudstyr” for mange. Samtidig foregår udviklingen indenfor IT udstyr i et meget højt tempo. Det bevirker at det er vanskeligt at se baer et halvt år frem i tiden. Alligevel er IT-forskere og IT-analytikere enige om, at der er særligt to innovationer indenfor IT som vil præge det fremtidige IT landskab. (Og skolefolk kunne på Uddannelsesforum 2008 høre at eleverne i folkeskolen allerede er godt i gang med at bruge dem, - dog mest i forbindelse med deres fritidsaktiviteter og deres færden i uformelle læringsmiljøer. )

Det der er tale om er ”skyen” og sociale netværk. ”Skyen” er et udtryk for at programmer ikke er installeret på en PC, men ligger tilgængelige og afvikles på internettet ( i ”skyen”). Det hele startede med web-mail, f.eks hotmail, og i takt med at bredbåndsforbindelser er blevet mere og mere udbredte, så er det nu bl.a. blevet muligt at foretage video-redigering i skyen. Et andet eksempel er Google som er en af de førende udbydere på området. Google tilbyder en lang række gratis tjenester der ligger i skyen, f.eks. en fuld kontorpakke.

 

Så er der Web 2.0. Web 2.0 refererer til anden generation af tjenester, der er tilgængelige på internettet og som lader brugere samarbejde om og at dele information online. Disse tjenester omtales som sociale netværk. De mest kendte er: Facebook, Wikipedia, Flickr, Youtube, Blogger…… og der er mange andre. IT-analytikere fra analysebureauet Gartner forudser at: "Koncepterne, sproget og teknologierne bag socialt software på forbrugerniveau vil blive en del af mainstream erhvervsteknologi i 2010.".

 

Det betyder at der ikke udelukkende skal fokuseres på anskaffelse af computere i skolen. Der skal i lige så høj grad fokuseres på hvordan skolerne kan tilvejebringe muligheder for at elevernes udstyr kan anvendes hensigtsmæssigt i skolen ved hjælp af videndelingssystemer og adgang til undervisningsprogrammer.

 

(Ja, og så er der den pædagogisk, didaktiske del…….)

 

Links:

Fremtidens programmer ligger i skyen

Google Pack

Ting der vil ændre IT landskabet

---

[1] Preben Meier sætter skellet ved 1994, da det er her internettet for alvor slår igennem.

Innovation i den offentlige sektor del 2

Hvad kendetegner succesfuld ledelse:

- tid til refleksion

- anerkendende tilgang

- godt kendskab til egen organisation

- tegnings kunst

Ledelse der lykkedes i forandringsprocesser:

-Når 30% af tiden bruges på strategisk ledelse. (Mange ledere oplever at sidde i en svingkarrussel, samtidig med at man skal lede/ udvikle en organisation, så kan ens eget job være i spil - f.eks. ved ændringer i skolestruktur). Kravl op i karrussellen af egen kraft og skab langsom tid!!

Hvormange spor kører vi i?

- Driftspor

- Fremtidsspor

- Følelsesmæssigt spor

Håndter derfor organisationen i forskellig tempi. "En stor elefant spiser man i små bidder".

Vær i forandringsmode for det går ikke over. Eller endnu bedre, - forudse hvad der er det næste der sker.

Arbejd i scenarier.

Fx.: 3-scenarie modellen eller de 4 udfaldsrum. (Metoderne findes på nettet)

Arbejd med parametre for at skabe scanarierne

Som leder: Det vigtigste er fremtidsbilledet (visionen) og at kunne forklare hvorfor det er en god ide. Billedet skal beskrives (justeres) igen og igen, fx. en gang om ugen.

* Lav succeskriterier

* Lav en masterplan (Rasmus Klump farer vild) - Lav et mentalt kort man kan agere efter.

* Afdæk kompetencer - find forandringsagenterne

* Kommunikation - lederen som historiefortæller

* Lav gode afslutninger

Visionsledelse

Lederens kendetegn: er vedholdenhede, En strategisk aktør, Kulturskaber, konfliktløser, Holdsætter, Trimmer

VILKÅRENE

Er det overhovedet muligt at udøve ledelse sådan som man gerne vil?

Vilkår 1: Kompleksiteten

Offentlige organisationer har mange bundlinier

Bestyrelsernes opgave er at være uenige med sig selv

Et politisk ledet system er ikke altid fagligt forsvarligt. (Fx.: bevarelse af kommunalt betalt skolesvømning -  for at holde liv i hallerne) (eller geo-politiske hensyn: placering af motorveje)

Krydspres - lige meget hvad du gør så er det forkert.

Vilkår 2: Man er tæt på egne rækker

kravet er at man skal lede en virksomhed

det er dog en fordel at være rundet af sin faglighed

Men skal kunne sit virksomhedskodeks.

Godt sagt

"I'm all for progress, it's change I don't like." - Mark Twain

"What happens outside the school is more important than what happens inside, because it shapes and influences what takes place inside". -Michael Sandler

Alt hvad du lægger mærke til, får du mere af - Busche

Fremtiden er her allerede, - den er bare ujævnt fordelt. -William Gibson

Om IT i skolen:Det handler ikke om at vælge en løsning og få skolens hverdag

tilpasset den - det handler om ledelse af funktions-, kompetence- og organisationsudvikling. - ukendt

Innovation i den offentlige sektor 1. del

Stikord fra Anne-Mette Digmanns forelæsning på Folkeuniversitet i Århus

Hvad er innovation?
- Idéer omsat til ændret praksis, der skaber merværdi
- Kendt eller ny viden der bruges på nye måder
- Dristighed!! - for resultatet af innovation kendes ikke på forhånd.

Hvad fremmer innovation?

- At se på sig selv udefra
For at starte sådan en proces er det vigtigt at organisationen finder sit innovationsspørgsmål:
F.eks.: Hvordan får man tid til udvikling, når der hele tiden er driftsopgaver der presser sig på?

- Ildsjæle

- Den udefrakommende nødvendighed.
F.eks.: Besparelser kan være anledning til og mulighed for at ændre rutiner

- Tilfældet
Store opdagelser er ofte gjort tilfældeligt! Læs her: http://ing.dk/artikel/76847?highlight=radioaktivitet
Tilfældet kan hjælpes på vej ved at sætte folk sammen på tværs af faggrænser.

- Next practise
At lade sig "trigge" af det der ikke ligger lige for. Læs her: http://www.ftf.dk/politik-og-analyse/uddannelse-og-ledelse/ledelse/lederinfo/lederinfo-2008/september-oktober/artikel/ny-bog-fra-best-practice-til-next-practice/

F.eks.: Natklubber og jernbaner der får energi fra gæsternes trampen. Læs om det her:http://ing.dk/artikel/80523?highlight=efterligner

- Lethedens princip
Spørg dig selv hvordan tingene kan organiseres så enkelt som muligt. "Innovation med håndholdt kamera ;-)"

Hvad får ledelse til at lykkes?
God ledelse er et spørgsmål om perspektiv.
F.eks.:
Medarbejdervinkel: God ledelse er, når det det er godt for mig.
Ledervinkel: God ledelse, når hele skolens hjerte banker.

- Når man giver sig tid til at få idéer.
- Når man møder omverden anerkendende/ nysgerrigt

God ledelse er at gøre det grimme på den fede måde!!

Læs også her: http://www.jobindex.dk/kursus/motivertilsucces/7.shtml

Effektive møder er gode møder

Effektive møder er gode møder.

A:
Professionelle spilder ikke hinandens tid:

- Møder planlægges i god tid i forhold til en årsplan
- Møder starter og slutter til den aftalte tid
- Ingen møder uden en dagsorden
- Sæt navn og tid på punkterne, så alle punkter nåes
- Inden møder uden ledelse
- Ingen møder uden referat
- Progressionen sikres gennem referatet som medie
- Effektivitet sikres gennem uddelegering. Visse ting kan forberedes/ arbejdes med mellem møderne

Indholdet af en dagsorden vurderes kritisk:
- Del op i drift <>udvikling
- Gør det tydeligt hvilken aktivitetsform de enkelte punkter lægger op til
o Diskussion
o Orientering
o Beslutning
o Brainstorm
o O.s.v.

- Lav en ”koreografi” på mødet
o Beskriv kort hvad der skal foregå udfor det enkelte punkt.

- Hvilke deltagere skal med? Alle skal ikke være med til alting.
- Alle kompetenceniveauer skal i spil


Inspirationskilde: Jens Andersen – Cand. Pæd. Psyk. (p.t. Attractor)


B:
. Udpeg en facilitator for mødet, en person som er ansvarlig for mødets form og for at målene for mødet nås.
. Planlæg mødet på forhånd, beslut hvad der skal tales om og på hvilken måde, der skal tales om dem: skal der blot informeres, diskuteres, skabes nye idéer eller træffes en beslutning?
. Begynd og slut til tiden, uanset hvor mange mødedeltagere der er til stede. Hvis tiden for det enkelte punkt er ved at skride, så tag fat i det med det samme og afklar med gruppen, om det er i orden, og hvilke konsekvenser det i givet fald får for de øvrige punkter på dagsordenen.
. Gør det klart for deltagerne, hvad formålet med mødet er, og hvad der skal opnås under hvert punkt. Skal der træffes en beslutning, skabes nye løsningsidéer eller udveksles synspunkter om en problemstilling?
. Hold dialogen fokuseret og afbryd, hvis mødedeltagerne kører ud ad tangenter.
. Konkludér og lav en aftale om, hvem der fører beslutningerne ud i livet efter mødet.
. Indkald de rette til mødet, så alle, der er til stede på mødet, er nødvendige for, at I kan få et godt resultat.
. Inddrag alle mødedeltagere under mødet, for eksemple ved først at lade dem reflektere i tavshed individuelt. Bed dem derefter talee sammen to og to i nogle minutter om relevante områder.
. Lad udfordringer blive behandlet af hele gruppen frem for blot af dem, der traditionelt bliver betragtet som 'eksperter' på området - det giver nye vinkler, øget inddragelse og potentielt øget innovation.
. Hav forskellige tilgange til hver enkelt mødedeltager - folk skal behandles forskelligt for at kunne bidrage optimalt.
. Skab fysisk gode møderum med for eksempelk lys, vand og frugt.
Learning Lab Denmark på Danmarks Pædagogiske Universitet står for forskningsprojektet »Mere Effektive Møder« gennemføres i samarbejde med Nokia, Novozymes, Elsam/Nesa, Jyske Bank og BRFkredit. Resultaterne er i øjeblikket ved at blive bearbejdet.


Kilde: Nina Tange – Learning Lab Denmark

Har du grinet i dag?

Det er vigtigt med humor på arbejdspladsen. Humor er en kompetence vi kan udvikle og den gør os samtidig mere attraktive på arbejdspladsen.

En kompetence består af viden, færdighed og egenskab.

Når vi taler om humor, så ved vi at de endorfiner der frisættes ved et godt grin sænker stresshormonet. Det samme gør sig gældende når vi dyrker motion og sex.

På kompetencetrappen er vi på det bevidst kompetente niveau. I forhold til humor betyder det at vi skal krydre de dagligdags rutiner med noget der kan få smilet frem. F.eks skumbananer i stedet for wienerbrød, "Garfield" som supplement til lokalavisen o.s.v.

Erfaringer med mobil læring

Mobilerne ind i klassen, klassen ud af skolen

•eBag binder skole, hjem, pc’er, interaktive tavler og mobile enheder sammen, og gør dem til en naturlig del af folkeskolens hverdag
•eBag er en digital skoletaske som tavler, pc’er og mobiler logger på– op til 28 elever og en lærer kan være logget på
•mobiltelefonen bruges til at skabe multimedia indhold, billeder og video overføres via bluetooth
•hjemmefra kan elever og lærere arbejde videre på det samme projekt
•forsøg i specialklasserne på Thorning skole peger på at eBag kan støtte op om specialundervisningen, og former netværk mellem skole, fritidsinstitution og hjem til gavn for de svageste elever
Se mere her: http://www.fremtidensskoletaske.dk/

Web 2.0

Teknologispringet til web 2.0, som foregår i skrivende stund, betyder at størstedelen af indholdet på internettet vil være netværksbaseret og brugerskabt i løbet at kort tid. Et godt eksempel på brugerskabt indhold på nettet er Wikipedia. Wikipedia er en encyklopædi med åbent indhold, der er skrevet i samarbejde mellem sine brugere. Wikipedia er på kort tid blevet verdens største og mest brugte opslagsværk. Alle kan skrive i det, alle kan redigere i det. Der ligger ca. 56.000 artikler på den danske udgave af Wikipedia. Den engelske udgave indeholder over 1 million artikler., som ingen har fået penge for at lægge derud. Til sammenligning indeholder den store danske encyklopædi 115.000 artikler, skrevet af lønnede eksperter. Kvaliteten af Wikipedia er overraskende høj, selvom der opstår fejl. F.eks. kunne man finde den fiktive kommune "Æblerød" på Wikipedia. Men Wikipedia er netop båret af en høj selvjustits og fejlen blev rettet. Og der er andre fordele. Wikipedia er lynhurtigt og uden redaktionsprodurer. Da tsunamien ramte sydøst Asien opstod der hurtigt en lang række artikler der beskrev hændelsen, bl. a. som naturvidenskabeligt fænomen. I undervisningsmæssige sammenhænge kan Wikipedia ikke erstatte autoritative værker, som
f.eks. den store danske encolcypedi . Men ved at bidrage og deltage i produktionsprocessen af artikler kan brugerne få udviklet deres kritiske sans over for hvilke retoriske valg der træffes hver gang vi formidler noget. Wikipedia er et godt eksempel på at netværk kan generere viden hurtigt og verdensomspændende uden at skele til afsenderens status. I en organisation som en skole er det derfor vigtigt at beskæftige sig med hvilket læringsparadigme der er på spil, hvem der er vidensbærer og hvordan viden tilegnes og formidles i netværk.

School

Single source of information
(teacher)
• Industrial age skills
• Submission and reliance
• Mass
• Child as passive recipient of information
• Future economic failure
• Knowledge acquisition

Out of school
• Diverse sources of information (information technologies)
• Information age skills
• Creativity and maturity
• Personalised
• Child as active learner
• Future economic success
• Knowledge creation

Kilde: www.futurelab.org.uk/research


Udover at eksemplificere hvordan netværk virker har teknologien ændret vores opfattelse af tid, sted og identitet.
Sociale netværk, som f.eks myspace, facebook eller flickr, er eksempler på teknologiske netværk der redefinerer tid, sted og identitet.
Der er nærmest tale om at det private eroderer det offentlige rum. Og vi skal huske at forholde os kritiske hertil.

Hvilken skole vil vi gerne have?

Der er for tiden mange bud på hvilken skole vi skal skabe for at den i højere grad kan klare de krav et komplekst samfund stiller til aktørerne omkring skolen.

De samfundsmæssige forandringer (fra industrisamfund til viden- og netværkssamfund) stiller nogle spørgsmål til dem der har med skolen at gøre. Hvordan skal vi organisere os, hvad er god ledelse og hvordan kommer elever, lærere og skoleledelser til at opleve større arbejdsglæde.

I den kommende tid vil jeg komme med nogle indlæg der handler om det tema.